Feldsalat med bacon og stegte champignoner
Skrevet d. 2 August 2001
Ingredienser
150 g Stribet, røget bacon
200 g Feldsalat
250 g Champignon
2 spsk Neutral olie
0 cl Friskkværnet peber
1 spsk Rødvinseddike
2 spsk Solsikkeolie
0,5 dl Tør hvidvin
Fremgangsmåde
1. Skær det røgede bacon uden svær i små terninger og steg dem sprøde uden olie i en pande ved middel varme.
2. Skyl feldsalaten i meget vand, helst 2-3 gange, så det ikke kommer til at knase af sand mellem tænderne. Tykke stængler knækkes af. Lad salaten dryppe godt af i et dørslag.
3. Nu til champignontricket (kan også bruges til andre svampe): tør champignonerne - fx med køkkenrulle - gnid dem - de må under ingen omstændigheder vaskes. Halvér champignonerne eller del dem i fire. Lad 2 spsk olie blive hamrende varmt i en stor sautérpande (med låg der passer til). Tilsæt svampene, sautér dem hurtigt og krydr med salt og peber. Hæld så en ordentlig sjat vin ved og læg straks låg på. 1 minuts tålmodighed - og de dampede champignoner med den mest vidunderlige aroma er færdige.
4. Pisk eddike med solsikkeolie og krydr med salt og peber. Fordel svampene sammen med væden fra stegningen oven på salaten, drys med bacon og bland vinaigretten i. Serveres med det samme.