Pommes frites
Skrevet d. 19 August 2001
Ingredienser
600 g Kartofler (faste)
750 g Olie til friture (eller friturefedt eller smeltet smør)
Fremgangsmåde
1. Skyl kartoflerne, skræl dem og skær dem i stænger. Skyl stængerne endnu en gang i koldt vand, så lidt af stivelsen vaskes ud - det gør de færdige pommes frites sprøde. Tør stængerne omhyggeligt.
2. Lad rigeligt med fedtstof blive godt varmt i en stor gryde. Test med en brødterning - det skal bruse om den med det samme.
3. Vigtigt: Stængerne skal forfriteres et par minutter og tages op, mens de stadigvæk er lysegule og dryppe af. Hvis der er for mange i gryden, køles fedtstoffet hurtigt ned og opsuges af kartoflerne.
4. De forfriterede pommes frites lægges nu for anden gang i frituregryden - denne gang må de gerne friteres i store portioner ad gangen. Steg dem sprøde i 4-5 minutter, lad dem dryppe godt af, salt dem og nyd dem.