Choko-karamelpie med kaffebønnesirup
Skrevet d. 22 August 2001
Ingredienser
2 dl Hvedemel
75 g Smør
0,5 tsk Eddike
12,5 g Kaffebønner, mørkristede
125 g Mørk chokolade (knækket i småstykker)
75 g Hvid chokolade (knækket i småstykker)
50 g Smør (usaltet)
190 g Sukker
Fremgangsmåde
1. Til en tærteform med en diameter på 25 cm bør regnes med ingredienser til 8 portioner.
2. Piebund: Bland (til 8 portioner) hvedemel, 30 gram sukker, det saltede smør, eddike og 2 spsk iskoldt vand hurtigt sammen i en skål. Ælt dejen til den er jævn og smidig. Lad dejen hvile ca. 2 timer i køleskabet. Forvarm ovnen til 200 grader. Rul dejen meget tyndt ud og beklæd en smurt 25 cm tærteform med løs bund. Prik bunden med en gaffel og stil formen i fryseren i 10 minutter. Beklæd formen med bagepapir og fyld den med gule ærter. Dette gør man for at dejen ikke skal hæve under bagningen. Stil formen ind i ovnen på mellemste ribbe i 15 minutter. Tag den ud og fjern ærter og bagepapir. Bag yderligere i 8-10 minutter, til bunden er blevet gyldenbrun. Tag nu formen ud og stil den til afkøling.
3. Kaffebønnesirup: Varm (til 8 portioner) 250 g sukker og 2½ dl vand i en lille kasserolle. Rør ind imellem til sukkeret er helt opløst. Læg kaffebønnerne i, kog op, sænk derefter varmen og lad det simre i ca. 4 minutter. Tag kasserollen af og stil den til afkøling.
4. Fyld: Smelt chokolade og smør over et vandbad i en rustfri skål. Stil skålen i en gryde. Lad blandingen smelte under omrøring, tag den fra varmen og stil den til side. Pisk æg, æggeblommer og sukker (100 g til 8 portioner) i en ren skål i 10 minutter til massen er tyk og porøs. Vend den smeltede chokolade ned i æggemassen og hæld derefter det hele ned i tærteformen. Bag pien i ovnen på mellemste ribbe i ca. 8 minutter til den er let stivnet. Tag den ud af ovnen og lad den køle af. Stil derefter pien ind i køleskabet, så den bliver rigtig kold.
5. Servering: Skær pien ud i kileformede stykker og servér dem med letpisket flødeskum. Fordel lidt kaffebønnesirup rundt om stykkerne.