Kålsalat med peberfrugt
Skrevet d. 21 Marts 2002
Ingredienser
5 spsk Solsikkeolie
5 spsk Hvidvinseddike
1 bundter Persille
1 stk Hvidkålshoved
2 stk Peberfrugt (røde)
Fremgangsmåde
1. Fjern de yderste kedelige blade fra hvidkålen. Del kålhovedet i fire, skær stokken væk fra hvert stykke. Riv kålen i strimler på et råkostjern. Hæld den i en salatskål, krydr med salt og ælt den igennem med hånden – på den måde bliver kålen blødere – samtidig med at den forbliver sprød.
2. Skyl peberfrugterne og skær dem i tynde strimler. Skyl persillen og hak den fint. Bland begge dele med kålen.
3. Rør peber med eddiken og hæld olien langsomt i under omrøring. Hæld det over salaten, rør rundt og lad det trække. Smag til.