Chokoladekage uden mel
Skrevet d. 27 Maj 2002
Ingredienser
150 g Mørk chokolade (med højt kakaoindhold)
200 g Marcipan (af god kvalitet)
160 g Æggeblomme
300 g Æggehvide
220 g Sukker
30 g Cacaopulver
Fremgangsmåde
1. Forvarm ovnen til 180 grader.
2. Beklæd en bageplade med bagepapir.
3. Hak chokoladen i mindre stykker, dom den i en skål og smelt den langsomt i vandbad.
4. Pisk marcipanen grundigt med æggeblommer til det er skummende og ensartet.
5. Pisk æggehviderne stive med sukker.
6. Sigt cacaopulveret ned i en skål.
7. Vend lidt æggehvider i mandel/æggemassen for at gøre den mere lind. Tilsæt den smeltede chokolade, lidt mere æggehvide, den sigtede cacao og til sidst resten af æggehviderne.
8. Bred dejen ud på bagepapiret i et 1½ cm tykt lag. Bag den i 10-15 minutter.
9. Lad kagen køle af på en bagerist - spis den alene eller lagt sammen med en creme.