Gulerødssuppe

Skrevet d. 17 Januar 2008
Ingredienser
25 g smør, 4 spsk. hakkede løg, 320 g små gulerødder, 50 g franskbrød uden skorpe, 5 dl mælk, salt, peber, persille.

Fremgangsmåde
Svits løgene i brusende smør i en gryde. Tilsæt gulerødderne med lidt vand. Lad det hele koge i ca. 10 min. Franskbrødet smuldres i gryden sammen med mælken. Lad det koge op og skru straks ned, læg låg på og lad suppen simre i 5 minutter. Gnid det hele gennem en fin sigte. Smag til og drys med hakket persille.

Serveres rygende varm med groft brød til.