Vildsvinekoteletter

Skrevet d. 17 Januar 2008
Ingredienser
4 vildsvinekoteletter, 4 spsk. olie - Marinade: 5 dl rødvin, 1½ dl vand, ½ tsk. sennep, peber - Sauce: 2 løg, ½ tsk. rosenpaprika, 20 g maizena, 20 g smør - 4 halve henkogte pærer, 4 tsk. tyttebærsyltetøj

Fremgangsmåde
Rør marinaden og lad koteletterne trække i den i et døgn. Tør kødet af og gnid det med salt og peber. Steg i olie ca. 4 min. på hver side. Tag af panden og hold dem varme. Hak løgene groft og svits dem på panden. Drys med paprika. Si marinaden og hæld den ved. Jævn saucen med maizena rørt ud med lidt vand. Lad pærerne dryppe af og varm dem i smør på en pande. Anret koteletterne på et fad, fyld pærerne med tyttebærsyltetøj og læg dem ved siden af. Hæld lidt af saucen ved.

Serveres med kartoffelkroketter eller hasselbagte kartofler.