Kylling med valnødder og blåskimmelost
Skrevet d. 15 November 2009
Ingredienser
8 kyllingeoverlår, uden ben og skind
olivenolie
3 mellemstore tomater, i tykke skiver
¾ dl hakket valnødder
6 forårsløg, finthakket
90 g blåskimmelost, smuldret
Fremgangsmåde
1 Kyllingestykker pensles med olie; anbringes under forvarmet grill og steges næsten møre; vendes hyppigt. Tages ud.
2 Fordel tomater i bunden af et fad, der kan tåle grill. Grill dem 2 min, tilsæt kyllingekød, drys valnødder, forårsløg og ost over.
3 Grilles til kødet er mørt og osten er gylden, ca. 5-8 min yderligere. Serveres med stegte kartofler og dampet spinat.