Krydrede stegte kyllinger

Skrevet d. 16 November 2009
Ingredienser
3 små kyllinger (800 g)
3 spsk honning
1 spsk rosenvand
2 tsk stødt kardemomme
1 spsk citronsaft
2 spsk olie
1 tsk salt
1 knsp cayenne
1¼ dl smuttede mandler
korianderkviste, garniture

Fremgangsmåde
1 Kyllingerne tørres med køkkenrulle. Rør alle de øvrige ingredienser undtagen mandler og korianderkviste sammen i en skål.

2 En bradepande fores med et stykke alufolie, stort nok til at kunne pakkes om kyllingerne. Læg kyllingerne på folien og kom en smule af honning-blandingen i hver kylling. Hæld resten over og drys mandler på dem.

3 Løft folien op rundt om kyllingerne og luk den sammen Steges 1 time ved 180 grader i forvarmet ovn. Luk folien op og øs stegeskyen over kyllingerne.

4 Steges uden tildækning i yderligere 30 min; vendes jævnligt og dyppes med stegesky. De skal være gyldentbrune, når de er stegt. Lad dem stå 5 min inden udskæring. Garneres med koriander.