Kartoffelkompot med hvidløgsost og sprød bacon

Skrevet d. 15 December 2009
Ingredienser
4 bagekartofler
1 dl mælk
50 g smør
50 g flødeost med hvidløg
salt og peber
8-12 tynde skiver bacon

Pynt:
Brødkarse

Fremgangsmåde
Bag kartoflerne møre i ovnen ved 225 grader ca. 1½ time. Køl dem lidt af. Halver kartoflerne, skrab indmaden ud og mos den groft. Varm mælk, smør og ost i en gryde. Rør kartoflerne i og smag til med salt og peber. Rist baconen sprød. Anret kartoffelkompotten portionsvis med bacon og brødkarse.

Tip:
Kompotten kan laves i forvejen og varmes i mikroovn.