Is med jordbær og marengstop

Skrevet d. 1 Januar 2010
Ingredienser
(4 pers.)

½ kg jordbær
1 spsk. sukker
Strimlet skal og saft af ½ appelsin
2 æggehvider
1 dl sukker
½ l vaniljeis

Fremgangsmåde
Skær jordbærrene i mindre stykker og bland dem med sukker, appelsinskal og -saft. Pisk hviderne til hårdt skum og pisk sukkeret i. Kom isen i bunden af 4 ovnfaste glas, f.eks. Duralex. Læg jordbærrene i og top op med marengs. Sæt glassene i den øverste del af ovnen under grill 1-2 min., til marengsen har fået farve. Bliv ved ovnen, det går stærkt.