Romkugler

Skrevet d. 8 Januar 2010
Ingredienser
Ca. 25-40 stk.

100 g sukker
2 dl havregryn
1 dl kokosmel
2-3 spsk. kakao
2 spsk. flydende fedtstof
3 spsk. stærk kold kaffe
2 tsk. romessens

Pynt:
3-4 spsk. krymmel eller kokos

Fremgangsmåde
1. Ælt alle ingredienser grundigt sammen.

2. Tag små dejstykker i den ønskede størrelse eller skær dejen ud i 25-40 stk. og rul dem til kugler. Tril kuglerne i krymmel eller kokosmel.

Opbevar romkuglerne i køleskab i en lufttæt beholder.

TIP:
Romkuglerne kan laves helt uden fedtstof, brug da lidt mere kold kaffe og vær opmærksom på, at de er lidt sværere at rulle til kugler.