Pære med chokolade
Skrevet d. 8 Januar 2010
Ingredienser
4 portioner
2 spsk. kakao
2 tsk. maizena
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. sukker
2 dl skummetmælk
8 halve henkogte pærer uden sukker
Fremgangsmåde
Bland kakao og maizena i en gryde. Tilsæt ½ dl skummetmælk under kraftig omrøring. Pisk, til blandingen er helt ensartet. Tilsæt resten af mælken. Lad den koge ganske forsigtigt, til saucen er blevet tyk. Tag gryden af varmen og smag til med vaniljesukker og sukker.
Servér saucen varm eller kold til henkogte pærer.