Pizzaboller
Skrevet d. 28 Marts 2010
Ingredienser
(12 stk.)
25 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk. olie
1 tsk. salt
450 g mel
1 lille ds. konc. tomatpure
1 spsk. olie
1 spsk. oregano
salt og peber
50 g skinke i strimler
1 spsk. syltede, hakkede jalapeños (chilier)
100 g revet ost
Fremgangsmåde
Rør gæren i vandet og tilsæt salt, olie, og hvedemel. Ælt dejen godt igennem og lad den hæve tildækket i 45 min. Form dejen til 12 boller og tryk dem flade. Rør tomatpureen med olie, salt, peber og oregano og smør det på bollerne. Drys med skinkestrimler, jalapeños og revet ost og bag bollerne ved 180° i 20 min.