Grillet svinemørbrad med limekvark
Skrevet d. 28 December 2018
Ingredienser
4 personer
Limekvark
200 g Karolines Køkken® Kvark 0,3%
½ spsk fintrevet limeskal (usprøjtet)
1 spsk friskpresset limesaft
½ tsk sambal oelek (færdiglavet chilipasta)
¼ tsk groft salt
1 svinemørbrad
50 g smør - smeltet
1 stort knust fed hvidløg
½ tsk groft salt
1¼ liter blandet grøn salat, fx feldsalat, rucola og rødbedeblade
Pynt
limefrugt
Tilbehør
1 kg kogte kartofler
500 g dampede grøntsager, fx gulerødder og
grøn asparges
Fremgangsmåde
Limekvark
Bland kvark, limeskal og -saft, chili og salt. Stil dressingen tildækket i køleskabet.
Rens mørbraden for hinder og sener. Rør smør, hvidløg og salt sammen. Pensl kødet med 1 spsk af smørblandingen. Lad en grillpande blive godt varm og grill mørbraden på alle sider i ca. 15 min. - del den evt. i 2 stykker. Tag det op og hold det varmt.
Ved serveringen
Skær kødet i skiver. Anret salaten i et stort fad og læg herpå kødet og dryp resten af smørblandingen over. Server straks sammen med kartofler og grøntsager. Pynt med lime.