Gratineret mørbrad med appelsin og chili
Skrevet d. 28 December 2018
Ingredienser
4 personer
1 afpudset svinemørbrad
10 g smør
1 tsk groft salt
225 g fileter af appelsiner - 3 appelsiner
1 dl friskpresset appelsinsaft
4 spsk sød chilisauce
40 g grofthakkede hasselnøddekerner
200 g revet Mozzarella 15%
Tilbehør
kog 240 g løse ris, parboiled (ca. 3 dl)
400 g dampede haricots verts
Fremgangsmåde
Skær mørbraden i 8 skiver og tryk dem let flade. Lad fedtstoffet blive gyldent i en pande. Brun kødet ca. 1 min. på hver side og drys med halvdelen af saltet. Tag kødet op og læg det i et ovnfast fad (ca. 15 x 27 cm). Kom appelsinfileter, -saft, chilisauce og resten af saltet i panden. Kog saucen ved jævn varme i ca. 2 min. - rør af og til. Hæld saucen over kødet og drys med nødder og ost. Gratiner mørbraden midt i ovnen og server den med ris og bønner.
Gratinering
Ca. 15 min. ved 225°.