HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i opskrifter

Kategorier

 Brunch
 Brød
 Desserter
 Drikke
 Etnisk
 Fedtfattigt
 Fisk & skaldyr
 Fjerkræ
 Forførende mad
 Forretter
 Glutenfri
 Hovedretter
 Julemad
 Kager
 Klassikere
 Kød
 Lam
 Mad for børn (let at lave...
 Picnic
 Påske
 Ris og pasta
 Salater
 Saucer & dressinger
 Supper
 Tilbehør
 Vegetar
 Vildtretter

Grøntsagswok

Skrevet d. 4 December 2001
Ingredienser
10 stk Mu-err-svamp (tørrede)
1 stk Porre (stor)
2 stk Gulerod (store)
1 stk Peberfrugt (rød)
3 fed Hvidløg
1 stk Ingefærrod (frisk)
2 spsk Chilipeber (tørrede)
5 spsk Sojasauce
2 spsk Risvin
3 spsk Solsikkeolie
150 g Sojabønnespirer (friske eller på glas)
200 g bambusskud

Fremgangsmåde
1. Det vigtigste, når man skal wokke - ud over wokken - er et rigtig stort spækbræt og en virkelig skarp kniv. Ellers er det slet ikke sjovt at snitte - og snittearbejdet er alfa og omega her. I øvrigt er det praktisk at have et par skåle eller tallerkner parat, som man kan lægge de tilberedte grøntsager og ingredienser i.
2. Men først skal de tørrede svampe udblødes: Læg dem i en lille skål og overhæld dem med kogende vand.
3. Og så er det bare at tage fat: Rens porren, fjern rodenden og skær den grønne top væk og andet, som ser vissent ud. Skær så porren op på langs og skyl den godt under rindende vand, også inde mellem bladene. Skær porren i meget fine skiver.
4. Skræl gulerødderne, skær dem på langs i tynde, lange skiver, så i tændstikstørrelse. Skyl peberfrugterne, halvér dem på langs og fjern frøstolene, skyl kernerne ud. Skær de halve peberfrugter i fine strimler eller i små stykkker. Lad bambusskuddene dryppe af og skær dem i fine strimler. Alle grøntsagerne fordeles i de små skåle eller på tallerkner, hver slags for sig.
5. De udblødte svampe skulle nu i mellemtiden være blevet bløde: Tag svampene op af den brune væske, lad væsken løbe gennem en kaffefilterpose og gem væsken til senere. Skyl svampene endnu en gang, lad dem dryppe af, fjern stokke og skær svampene i små stykker.
6. Pil hvidløg og skræl ingefær. Hak begge dele fint. Knus chilierne i morteren. Rør nu sojasuacen med risvinen, stil wokken på den varme kogeplade og stil alle ingredienser inden for rækkevidde.
7. Varm olie op i den varme wok. Tilsæt hvidløg, ingefær og chilier, rør et par sekunder og steg. Tilsæt så en håndfuld porrer, rør, steg. Resten af porrerne i panden , rør videre. Det, der allerede er stegt, skubbes først op på siden af wokken, og så er der plads til nye rå grøntsager. Nu lægges en portion gulerødder i tynde stave i wokken, de steges og der røres. Så resten af gulerødder, svampe, peberfrugt, bambusskud - rækkefølgen bestemmer kokken. Normalt begynder man med de kraftige grøntsagstyper og steger så kun de finere grøntsager med til sidst - men i princippet er det jo en smagssag. Da alt alligevel er snittet fint, behøver hele stegeprocessen ikke tage mere end 5 minutter.
8. Overhæld det hele med sojasauce-risvinblandingen, tilsæt et par skefulde svampevæske og en sjat vand. Krydr med salt og peber og lad det småstege endnu et minut. Til sidst tilsættes spirerne og nu skal det hele varmes kraftigt op. Prøv at smage på grøntsagerne og få det hurtigt fra panden, før det bliver for mørt. Gem tallerkner og gafler, stil skåle og spisepinde på bordet!